Privat

Om Malerfirmaet Staubo

Hos Malerfirmaet Staubo har vi en afdeling af malere der tager sig særligt af private kunder. Det er for at sikre dig en tæt og personlig kontakt, både under rådgivning og tilbudsgivning, og under udførslen af arbejdet – Ved at lade den samme person stå for både kontakt og udførsel sikrer vi en tryg og personlig proces, hvor du som kunde har den tættest mulige kontakt til den maler der kommer i dit hjem.

Foruden de mest almindelige maleropgaver såsom fuldspartling af lofter og vægge, opsætning af glasfilt og maling udvendigt og indvendigt, udfører vi desuden opsætning af mønstrede tapeter, spartling med Kabe spartel og maling med effektmaling, kalkmaling og special produkter.

Vi rådgiver selvfølgelig også om valg af farver og materialer.

Vores produkter er, for så vidt muligt, Svanemærket og Astma- og allergimærket.

Planlægning af større byggeprojekter

Skal du have udført flere forskellige håndværksopgaver, står vi meget gerne for totalentreprisen. At overlade projektstyringen til os, sikrer en god løbende kommunikation og planlægning mellem de forskellige håndværksfag, hvormed man undgår misforståelser og tidsspilde. Det sparer både os og dig for bekymringer og tid.

Vi har et godt netværk af håndværkere indenfor tømrer/snedkere, murer, VVS, El og gulv –   firmaer som vi har arbejdet sammen med i flere år. Derfor ved vi at de kan levere både på pris og kvalitet.

Få bedre akustik

Mange boligejere oplever i dag en dårlig akustik i deres hjem på grund af større og mere åbne rum og højt til loftet.

Malerfirmaet Staubo er som en af de få i Danmark certificeret leverandør af Rockfon Mono Acoustic. Rockfons mono akustiske system adskiller sig fra andre akustikløsninger, fordi det visuelt ligner et almindeligt glat hvidmalet loft, men samtidig besidder de bedst tænkelige akustiske kvaliteter. Loftet kan også integreres med stuk og rosetter.